søndag den 12. maj 2013

Forår 2

Så kom foråret endeligt! Mirabelletræet har blomstret og afblomstret æbletræet blomstre lige om lidt og på mit bord står en buket med forglemmigej plukket i haven. Alt har tilsyneladende bare ventet på varmen, og nu eksplodere det nærmest. Græsplænen er vokset ca. 10 cm på en uge, og det samme er ukrudtet. Fra det det så overskueligt ud, ser det lige pludselig uoverskueligt ud med alt det ukrudt. Men i år har jeg taget teknologien til hjælp. En mælkebøtteoptager. Noget mirakelmiddel er den ikke, og naboen reagerer heller ikke som i reklamen, men den gør unægtelig tingene meget nemmere. Man slipper for at ligge på knæ, så det går væsentlig hurtigere. Desuden kommer der som regel mere af roden med, end når jeg gør det med håndkraft. Så den er helt sikkert kommet for at blive.

Så en god del af Kristi Himmelfart ferien er gået med at luge, og jeg synes der har været god fremdrift. Der er da ikke noget mere skønt end at kunne stå i haven med solen der skinner på en og nyde foråret, blomsterne og resultaterne af ens arbejde. Så glemmer jeg et øjeblik, at der stadig er mere ukrudt end noget andet i haven og at ryggen gøt ondt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar